Logo
Medlem af KEP

Konserveringspersonale ved danske museer, arkiver, biblioteker og konserveringsværksteder er automatisk medlemmer af KEP. Det koster ingenting.
Såfremt man ønsker at modtage KEPs elektroniske udsendelser, kan man tilmelde sig KEP´s mailingsliste på hjemmesiden.

KEP skal først og fremmest arbejde for ansatte konservatorer på danske statsanerkendte institutioner, og vi forbeholder os ret til at prioritere ansatte i forhold til arbejdsløse, ansatte ved statsanerkendte museer/arkiver m.m. frem for privatpraktiserende konservatorer, og danske ansatte frem for ansatte ved andre nordiske museer, hvis vi har overtegnede kurser. Alle har dog mulighed for at tilmelde sig arrangementer, der gennemføres såfremt et tilstrækkeligt antal er tilmeldt.

KEPs opgaver
KEPs traditionelle hovedopgave er at arrangere Symposium (tidligere Fuglsø-formøde). Symposiet har oftest et tværfagligt tema med særlig interesse for konservatorer.
Derudover tilrettelægger KEP fortrinsvis en-dags kurser og emnedage. Der er 3-7 arrangementer om året. KEP tilstræber, at kurserne afholdes forskellige steder i landet.
KEP er i dialog med Konservatorskolen og KEP samarbejder med Museernes Efteruddannelse under ODM, der varetager den økonomiske administration.